MATILDE NØRGAARD LARSEN

MATILDE NØRGAARD LARSEN

Jeg løber ud af bygningen hos P4 Nordjylland og kan se, at bussen allerede holder ved stoppestedet. Helt høj på adrenalin over lige at have været med P4 Nordjyllands sendevogn ude og lave et live interview løber jeg over vejen. Bussen sætter i gang, og min hånd snitter kun lige bagenden af den, men kørt er den. 

Mens jeg står der og overvejer, hvad jeg nu skal gøre, stopper en falmet, rød bil foran mig. Føreren af bilen læner sig hen over passagersædet, åbner døren og råber ud til mig: “Hop ind! Vi følger efter den!” 

Jeg hopper ind i bilen ved siden af en hvidhåret mand med læderhud og glasøje, og sammen jagter vi bussen hen ad vejene i Aalborg Øst. 

​

Som vi jagtede bussen, elsker jeg jagte historierne, at kaste mig ud i ting og se, hvor jeg ender. 

​

To år senere endte jeg i en bil igen. Denne gang er det en seleløs taxa i Amman- Jordan. Chaufføren taler kun arabisk, og jeg og en medstuderende er på vej ud for at skrive en artikel om jordanske kvinder, der lærer selvforsvar. 

​

Og nu er jeg endt her i København, 459 kilometer (hvis man altså kører over Fyn) fra mit barndomshjem i Nordjylland. Siden har min nysgerrighed og lyst til at kaste mig ud i ting bragt mig til Sydafrika, hvor jeg lavede frivilligt arbejde på et rescue center for dyr.  

​

Jeg har altid læst meget, og gør det stadig. Jeg bliver draget af den verden af billeder, som ordene skaber. Om det så er billeder skabt af Stephen Kings gysere, beretninger fra Mellemøsten, Østeuropa eller Nordkorea, fordyber jeg mig. Ofte lader jeg dog også andre skabe billederne for mig. Jeg elsker dokumentarer, og ser stribevis om alt mellem himmel og jord. 

​

Som gammel fodboldspiller har jeg lært kunsten at samarbejde. Selvom græsplænen for tiden er skiftet ud med et træningscenter, er jeg stadig en holdspiller. Den bedste måde for mig at komme ned i gear er ved at hækle. Det er en langsommelig proces at hækle en trøje, men jeg kan lide at se ting udvikle sig.